Checklister / Checkpoint Libraries
Dan egne checklister – eller køb færdige
Til at kontrollere, om en maskine eller et anlæg er “compliant”, anvender man checklister i Safexpert. En checkliste fortæller både, hvad der skal checkes, og hvordan. I Safexpert kaldes checklister også “checkpoint libraries”, og de bruges i modulet CheckManager – typisk til det afsluttende, strukturerede check, ofte udført af en anden person end den, der lavede risikovurderingen.
Man kan selv danne en checkliste ud fra det grundlag, man har i sit projekt – ethvert dokument i projektet kan være grundlag, fx en standard eller et direktiv. Eller man kan købe færdige checklister gennem Safexpert. Hver checkliste bygger på en standard og er typisk udarbejdet af Bowitek eller TÜV.
I nogle standarder findes en valideringsliste, som er omsat direkte til checklisten. De fleste standarder indeholder dog ingen valideringsliste – dér er checklisten udarbejdet ud fra standardens indhold og mange års praktisk erfaring med at arbejde efter den. Prisen afhænger derfor af kompleksiteten i den standard, checklisten dækker.
Checklisterne købes som engangskøb, der gælder for hele virksomheden uanset antal seats, og sælges under Bowiteks generelle leveringsvilkår.
| Standard/Direktiv | Beskrivelse | Pris (DKK) |
|---|---|---|
| EN 619:2022 | Udstyr og systemer til kontinuerlig transport – sikkerheds- og EMC-krav for mekanisk transport af stykgods | 14.995 |
| EN ISO 4413:2010 | Hydraulik – generelle regler og sikkerhedskrav til systemer og komponenter | 9.950 |
| EN ISO 4414:2010 | Pneumatik – generelle regler og sikkerhedskrav til systemer og komponenter | 9.950 |
| EN ISO 10218-2:2012 | Robotter og robotudstyr – sikkerhedskrav til industrirobotter, del 2: robotsystemer og integration | 9.950 |
| EN ISO 12100:2010 | Maskinsikkerhed – generelle principper for konstruktion, risikovurdering og risikonedsættelse | 5.475 |
| EN ISO 13849-1:2015 | Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer, del 1: generelle principper for konstruktion | 14.995 |
| EN ISO 13850:2015 | Maskinsikkerhed – nødstop, principper for konstruktion | 9.950 |
| EN ISO 14119:2013 | Tvangskoblingsanordninger i forbindelse med afskærmninger – principper for konstruktion og udvælgelse | 14.995 |
| EN ISO 14120:2015 | Beskyttelsesskærme – generelle krav til konstruktion, fremstilling og valg af faste og bevægelige afskærmninger | 14.995 |
| EN ISO 14122 (1-4):2016 | Sikker permanent adgang til maskiner og anlæg | 9.950 |
| EN 60204-1:2018 | Maskinsikkerhed – elektrisk materiel på maskiner, del 1: generelle krav (inkl. rettelse 1) | 9.950 |
| MD/MR | Maskindirektivet Bilag 1 / Maskinforordningen Bilag III (på dansk) | 3.150 |
| LVD | Lavspændingsdirektivet | 1.495 |
| PED | Trykudstyrsdirektivet 2014/68/EU | 9.262 |
Alle priser er ekskl. moms.
Tip: I Startpakke 2 indgår fire udvalgte checklister – EN ISO 4413, EN ISO 4414, EN 60204-1 og MD/MR – som efter aftale kan byttes til andre fra listen. I Startpakke 3 “Komplet” følger alle checklisterne med. Køber I yderligere checklister sammen med Startpakke 2 eller 3, får I 40 % rabat på dem. Se Startpakkerne for detaljer.