Startpakkerne

Med Bowiteks Startpakker kommer I godt i gang!

Safexpert sælges fra 1. august 2026 som abonnement pr. seat: én bruger med fuld adgang plus op til tre kolleger med læseadgang. Det har vi bygget vores tre Startpakker op omkring – og som noget nyt findes der også FLEX-projektpakker til tidsbegrænsede projekter; dem finder I nederst på siden.

Flere og flere får øjnene op for fordelene ved et struktureret værktøj som Safexpert.

Vi ved af erfaring, at en god start kræver tre ting: det rette kursus, det rette set-up af biblioteker og checklister – og support ved hånden undervejs.

Netop det indeholder Startpakkerne, og med abonnementsmodellen kommer I i gang uden startinvestering i licenser.

I alle tre pakker indgår Safexpert-softwaren som abonnement sammen med Bowitek Support. Supporten betyder, at I har Bowitek med på sidelinjen til det faglige i den daglige brug – med support og guidance fra garvede Safety Engineers, der selv bruger Safexpert til daglig. Med supporten følger også vores brugergruppes online-webinarer og den årlige brugerdag i Fredericia.

Alle tre pakker indeholder desuden deltagelse i det 2-dages Safexpert-kursus, der afholdes online flere gange årligt, samt vores bibliotek med 75 VSSK-farekildebeskrivelser i henhold til Maskindirektivets Bilag 1 / Maskinforordningens Bilag III.

Vi anbefaler Startpakke 2, hvor modulet CheckManager og fire udvalgte checklister også indgår: EN ISO 4413 (hydraulik), EN ISO 4414 (pneumatik), EN 60204-1 (elektrisk materiel) og MD Bilag 1/MR Bilag III. Har I andre behov, kan de fire efter aftale byttes til andre fra listen – I vælger blot ved bestilling. Ønsker I derudover flere checklister, får I 40 % rabat på dem, når de bestilles sammen med Startpakke 2 eller 3. Så kan I gennemføre strømlinet CE-mærkning og hurtigere og enklere nå i mål.

Startpakkerne tilbydes med store rabatter på Bowitek-delen – 20–60 % afhængigt af pakke. Rabatten gælder hele Bowitek-delen og betales kun det første år; derefter består prisen alene af abonnement og Bowitek Support. Download Startpakke flyeren.

Udnyt muligheden, og kom godt i gang med Safexpert nu – se indholdet af de tre Startpakker herunder, og kontakt os for tilbud på bowitek@bowitek.dk.

Se alle priser

Du kan få overblik over priser her.

Hvad er et seat?

Et seat er ét Safexpert-abonnement. Det giver én navngiven bruger fuld adgang til at arbejde i værktøjet – og derudover op til tre navngivne kolleger læseadgang uden ekstra omkostning. Konstruktøren arbejder i risikovurderingen, mens projektleder, kvalitet og salg kan følge med. Den fulde bruger kan flyttes til en anden medarbejder én gang pr. måned; læseadgangene kan flyttes frit.

FIX og FLEX

FIX er abonnementet med 12 måneders bindingsperiode og den laveste månedspris – det naturlige valg til den faste bemanding. FLEX er til tidsbegrænsede projekter og bestilles som en pakke på 3, 6 eller 9 måneder med fast slutdato: I betaler kun for den bestilte periode, og abonnementet stopper af sig selv, når projektet gør det.

Safexpert PRO

Selve softwaren – det mest solgte Safexpert-abonnement. PRO indeholder projektstyring, risikovurdering og dokumentation efter CE-guiden til Maskinforordningen (eller Lavspændingsdirektivet, efter eget valg), søgning i standardtitler på maskinområdet samt alle opdateringer, servicepacks og nye versioner, der kommer i abonnementsperioden. I arbejder altid i den nyeste version.

Power-Up: CheckManager

Checkliste-modulet i Safexpert. CheckManager bruges til det strukturerede check af, om en standard eller et direktiv faktisk er overholdt – typisk udført af en anden person end den, der lavede risikovurderingen. Modulet arbejder med vores checklister (se nedenfor) og dokumenterer resultatet som en del af CE-dokumentationen.

Power-Up: Udvidet standardsøgning

Udvider søgningen i standardtitler fra maskinområdet til i alt syv fagområder: Maskinforordningen/Maskindirektivet, EMC, ATEX, Lavspænding, Trykudstyr, RoHS og Radioudstyr. Relevant for virksomheder, hvis produkter falder under flere direktiver.

Bowitek Support

Vores danske supportaftale, der dækker både det faglige (“hvordan gør jeg i Safexpert?”) og det tekniske – installation, opsætning, opdateringer og konfiguration. Med supporten følger medlemskab af Bowitek Safexpert User Group med løbende online-seancer om konkrete emner og én årlig, fysisk brugerdag i Fredericia, hvor danske Safexpert-brugere deler erfaringer.

2-dages Safexpert-kursus

Intensivt onlinekursus med kursusbevis. Kurset giver et solidt grundlag for at fungere som superbruger: opsætning af projekter, risikovurdering, standardhåndtering og dokumentation – så I kan vejlede kollegerne og få fuldt udbytte af værktøjet fra starten. Prisen er pr. deltager.

Bibliotek med 75 VSSK-farekildebeskrivelser

Færdigformulerede beskrivelser af de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav (VSSK) i Maskindirektivets Bilag 1 / Maskinforordningens Bilag III – på dansk. I stedet for at formulere hver farekilde forfra vælger og tilretter I fra biblioteket. Biblioteket installeres i jeres Safexpert og gælder for hele virksomheden.

Checklister til CheckManager

Vores checklister til 14 standarder og direktiver – bl.a. EN 60204-1, EN ISO 13849-1, EN ISO 14119, hydraulik- og pneumatikstandarderne og robotstandarderne. Hver checkliste fortæller både hvad der skal checkes, og hvordan. I Startpakke 2 indgår fire navngivne checklister (EN ISO 4413, EN ISO 4414, EN 60204-1 og MD Bilag 1/MR Bilag 3 – kan byttes efter aftale); i Startpakke 3 følger alle 14 med. Yderligere checklister købes med 40 % rabat sammen med Startpakke 2.

BSS-løsningsskabeloner

Bowitek Safety Solution: over 80 skabeloner med mere end 180 beskrevne risikonedsættende løsninger – hver med henvisning til de relevante standarder og afsnit. Skabelonerne vender processen om: I konfigurerer og tilretter i stedet for at skrive forfra, hvilket erfaringsmæssigt sparer over halvdelen af tiden på en risikovurdering. Indgår i Startpakke 3 “Komplet”.

Bowitek er kendt for at levere de bedste værktøjer til effektiv, strømlinet CE-mærkning, der bringer jer bedre, lettere og hurtigere i mål med CE-mærkningen.

Vores omdrejningspunkt er verdens førende software til CE-mærkning, Safexpert, og vores metoder til strømlinet CE-mærkning ved hjælp af Safexpert og Bowiteks mange checklister, skabeloner og biblioteker.

 

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os